STEDER I ÅRHUS
Der ligger masser af smukke oaser rundt i Århus.
Her på siden er samlet de steder, der ikke kan puttes ind under de andre kategorier. Tag et kig rundt og bliv inspireret til din næste tur.

8000 Århus C
Dokk1 er et multihus, der ligger i Århus centrum. Her finder du både hovedbiblioteket og Borgerservice. Rundt om bygningen er der legeplads til de mindre børn.
8000 Århus C
Domen er et byhus ved Århus Ø, der indbyder til hygge med de hyggelige gamle loungemøbler. Her kan du nyde lidt af drikke mens du kigger ud gennem de gennemsigtige plader.
8000 Århus C, Frederiksbjerg
Det meget populære marked har åbnet hver onsdag og lørdag året rundt. Her er boder med lækre grøntsager og friske frugter samt masser af planter og lækkerier fra små gårdbutikker.
Hele Århus
Århus er kendt for de mange street art, der sidder på gavle rundt i byen. For nogle har de siddet i mange år, mens andre bliver malet over indimellem. Se de mange street arts, som du kan finde i byen.
Dokk1
Dokk1, der ligger ved havnen i Århus er et kulturhus med bibliotek, borgerservice og arrangementer. Her kan du også finde legeområder til børnene og en smuk udsigt ud over havnen i Århus.
Selvom du ikke skal låne bøger på bibliotektet er Dokk1 et besøg værd. Den helt specielle ro, der er over stedet giver en helt fredfyld stemning. Og så byder Dokk1 på overraskende kunst, både i bygningen og i det store underjordisk parkeringshus.
Domen og Pier2 haverne
På havnen mellem Bestseller og Navitas ligger den store gennemsigtige kuppel Domen.
Domen er et fælles byhus med plads til alle og her inde under taget er en helt speciel ro og hjemmelige hygge. Her kan du sidde og kigge ud over havnen med udsigt både til Århus Ø, Mellemarmen og Dokk1.. Og så er her en cafe med drikkevarer og lette lækre retter.
Udenfor Domen ligger Pier2 haverne. De små fælleshaver for folk i Århus.
Hasle bakker
Hasle bakker er et skønt naturområde, der ligger midt i bydelene i Århus. Her kan tage en travetur rundt i naturparken eller gå op på toppen af bakkerne, hvor du kan se ud over størstedelen af Århus.
De tre bakker, Spiralen, Bakkekammen og Plateauet blev anlagt af overskudsjord fra forskellige byggerier i Århus og har ligget her siden 2007. Ud over de 3 bakker, er her også to søer med liv for både insekter og fugle.
Street Art
Street Art er en stor del af Århus og du finder de smukke gavlmalerier mange steder i byen. For nogle af dem, har de prydet de århusianske gavle siden 1985.
Andre gange bliver de malet over og erstattet af nye. Hvis du vil forevige et vægmaleri, så er det en god ide at tage et billede, når du kommer forbi.
Her er samlet et udvalg af de mange street arts, som er i Århus by.
Sydhavnen
Sydhavnen er et sted, hvor du kan gå på opdagelse. Her er masser af sjæl og liv i de historiske bygninger, hvor kunstnere, iværksættere og producenter holder til. Hele Sydhavnen er under udvikling og i løbet af de næste par år, vil nye og moderne bygninger skyde op. Stadig i en rød tråd til det eksisterende havneliv.
Tangkrogen
Tangkrogen er et populært sted at gå tur eller tilbringe et par timer ved vandet og på den store plæne. Her afholdes også mange store arrangementer i løbet af året, som kræmmermarked, Food festival, koncerter og cirkus.
Tangkrogen er virkelig charmerende med de forskellige områder og stedet tilbyder da også lidt til enhver smag. Store grønne områder, badestrand og fritidsfiskere.