Logo fra Nyiaarhus.dk hjemmeside

En del af SM Media

Brabrand

 Brabrand er en skøn bydel med naturområder, smukke liebhaver villaer og et rigt dyreliv. For de lidt over 19.000 beboere i området, har de adgang til den skønneste natur med skove og søer.

Brabrand i Aarhus

Brabrand bydel i Århus

Her finder du alt lige fra små lejeboliger til store dyre arkitekttegnet liebhaver og bydelen er i rivende udvikling med masser af nybyggeri.

Selv Gellerup er under udvikling med byfornyelse og modernisering af hele området. 

I Brabrand er der både vuggestuer, børnehaver og folkeskoler. Og på det praktiske område finder du også både læger og tandlæger i området.

Brabrand i Aarhus
Brabrand i Aarhus
Brabrand i Aarhus

Naturen omkring

Og så er der hele området omkring Brabrand bakker, hvor du finder smukke huse, som er tilpasset det bakkede miljø og hvor de gamle træer står side om side. Generelt er der meget grønt i boligområderne og derfor ikke langt til naturen uanset, hvor du befinder dig i bydelen.

Skjoldhøjkilen er et naturskønt område, der ligger i et tre kilometer stort område fra Hasle bakker og til True skov. Her er åbne områder, tætte træer og skovsøer.

Da det stort set kun er beboer fra Brabrand der udnytter de grønne områder, har du dem stort set for dig selv. Og går du en tur i naturen, kan der godt gå et stykke tid inden du møder andre mennesker.

Brabrand i Aarhus
Brabrand i Aarhus
Brabrand i Aarhus

Helenelyst og Jaka

Ved Helenelyst findes også et nyere parcelhuskvarter, faktisk kan man sige, at Helenelyst er til en ”tilbygning” til Brabrand og er et perfekt kvarter, hvis du har børn. Dels fordi det er et lukket område, hvor der kun er en vej ind for biler og dels på grund af de fælles legepladser. 

Selv området ved den gamle Jaka fabrik er så godt som omdannet til moderne dobbelthuse og lejligheder.

Fabrikken står der stadig, men forhåbningerne er, at der snart findes ud af, hvad bygningerne skal bruges til. En stor del af lejeboligerne er udlejet igennem Brabrand boligforening, der er én af landets største boligforeninger med over 5.000 lejemål.

Brabrand i Aarhus
Brabrand i Aarhus
Brabrand i Aarhus

Søerne

Et andet stort grønt og noget med kendt område er Brabrand søen. Her er der livlig aktivitet rundt om hele søen af folk, som går tur med hunden eller sig selv, cykler og løber.

Der er et rigt fugleliv at kigge på rundt om søen, hvis du har mod på at gå de 10 km. Hele området omkring søen er fredet og Brabrand søen er faktisk sammen med Årslev Engsø de to største søer i Århus kommune.

Årslev Engsø, der ligger 8 km fra Århus Centrum er også en del af Brabrand og her er det et helt andet fugleliv, du støder på. Årslev Engsø tiltrækker en del sjældne fuglearter, hvoraf nogle af dem er truet. 

Brabrand sø i Aarhus
Brabrand sø i Aarhus
Ny i Aarhus https://nyiaarhus.dk/brabrand/

Indkøbsmuligheder

Brabrand har to store centre, Bazar Vest og City Vest. Her finder du alt, hvad hjertet begærer i form af fødevarer.

Hovedgaden, som går igennem Gl. Brabrand var førhen en ret så befærdet gade fuld af butikker. Da City Vest blev bygget, blev det en udfordring for de mindre butikker og det førte til at mange af dem lukkede. Hovedgaden er dog så småt begyndt at blive vækket til live og butikkerne begynder at åbne igen.

 

Bazar Vest

Bazar Vest har over 100 butikker og er nordens største bazar. Her er en stor del af verdens madkultur repræsenteret. Hvis du er til eksotisk frugt og grønt, så er det bestemt Bazar Vest du skal besøge. Med 250 forskellige slags grøntog et utal af krydderier, så er der ingen undskyldning for at mangle ingredienser til aftensmaden.

Bazaren har åbent hver dag fra 10 – 18. Mandag er der dog lukket.

Bus 4A | 15 | 22 | 35 | 43 stopper ved Bazar Vest.

Brabrand i Aarhus
Brabrand i Aarhus
Brabrand i Aarhus

City Vest

Supermarkeder, tøjbutikker og specialbutikker. Du finder det hele i City Vest med over 60 butikker fordelt på 3 etager.

Skal du handle stort ind så ligger både Føtex og Lidl i centret.

Og hvis turen rundt om Brabrand søen ikke er nok, så ligger Fitness World også i centeret. Sammen med både læger og tandlæger.

Butikkerne har åbent hver dag fra 10 – 19.

Føtex har åbent hver dag fra 07 – 21. Lidt har åbent hver dag fra 08 – 21.

Bus 4A | 11 | 22 | 35 | 43 | 113 stopper ved City Vest.

Brabrand i Aarhus
Brabrand i Aarhus
Brabrand i Aarhus

Hovedgaden

På den gamle hovedgade finder du enkelte butikker på begge sider af den rolige gade. Her ligger både bager, vinhandel, kiosk og pizzeria. Der ligger også en B&O forretning og en dyrelæge samt genbrugsbutik og garnbutik.

Derudover er der tandlæger, læge og frisører. Er du til motion ligger også Easy Fit.

Bus 12 stopper ved Hovedgaden.

Brabrand i Aarhus
Brabrand i Aarhus
Brabrand i Aarhus

Praktisk info – Brabrand

Parkering

Da Brabrand for størstedelen er beboelse og natur er det forholdsvis nemt at finde parkering.

Ved skovområderne er der p-pladser beregnet til besøgende

Ved både City Vest og Bazar Vest er der gratis parkering.

Offentlig transport

Silkeborgvej stopper bus: 11 | 113 | 913x | 952x

Bazar Vest bus: 4A | 15 | 22 | 35 | 43

City Vest bus: 11 | 22 | 35 | 43 | 113

Brabrand Nord bus: 4A | 43

Brabrand Vest bus: 4A | 35

Hovedgaden i Brabrand bus 12.

Facebook

Facebook sider, når du bor i Brabrand.

Klik på de forskellige links herunder.

Se flere billeder fra Brabrand her

Brabrand i Aarhus

Blixens

Her arbejder over 1000 kommunale medarbejdere i den nye Blixens kontorbygning, der stod færdig i 2019. Udover kontor ligger her også Café Europa, der har et kaffe-risteri.

Brabrand i Aarhus

Kollegie

Gellerup er under stor udvikling i disse år og på hjørnet af Edwin Rahrs Vej ligger det nye kollegie med 352 lejligheder. Den nye ungdomsbydel i Brabrand skal være med til at tiltrække flere studerende til området.

Brabrand i Aarhus

Brabrand Boligforening

Brabrand Boligforening er Århus største boligforening. Det er en almen boligforening, hvilket betyder at huslejen ligger i et leje, som de fleste kan betale. Der er dog lang ventetid på en bolig fra foreningen.

Brabrand i Aarhus

Brabrand kirke

Den gamle kirke står i den del af Brabrand, der ligger ned til søen. Her er den mest fantastiske udsigt ud over hele Brabrand søen.

Brabrand i Aarhus

De gamle gravsten

Når du går rundt på kirkegården, kan du se nogle af de ældre gravstene, der er stadig bevaret. Her med dato tilbage til 1893.

Brabrand i Aarhus

Udsigten

Du kan også sætte dig på bænken forenden af kirkegården og her har du en smuk udsigt ud over hele søen og naturen omkring.

Brabrand i Aarhus

Haver ned til søen

Hernede ved søen, er der nogle af husejerne, der har grunden næsten helt ned til vandet med en smuk udsigt.

Brabrand i Aarhus

Luksusbank

På Langdalsvej ligger en stor bygning med forskellige erhvervsudlejere og én af dem er Luksusbank. Helt oppe i det ene hjørne i den store gård finder du en genbrugsbutik med tøj, møbler og nips.

Brabrand i Aarhus

Genbrugsguld

Her kan du leje en stand til det tøj, som du ikke længere bruger eller hvis du har møbler og nips, som du ønsker at sælge. Bemærk at det skal være kendte brands for at du kan sælge dem i butikken.

Brabrand i Aarhus

Street art

Som alle andre steder i Århus, så er her selvfølgelig også street arts. Og her på Gudrundsvej er heller ingen undtagelse.

Brabrand i Aarhus

Cirkus Tværs

Det store vægmaleri forestiller cirkuslivet med elefanter, tiger og klovne. Ved det lille røde hus for enden af gavlen giver dig indgang til Cirkus Tværs.

Brabrand i Aarhus

Et tilbud til børn

Cirkus Tværs er et tilbud til børn, hvor de lærer om cirkus og om at optræde. Cirkusset optræder 50 gange om året rundt omkring og også i udlandet.

Brabrand i Aarhus

Flere gavlmalerier

For enden af Gudrundsvej og på samme bygning som cirkus maleriet, kan du se dette gavlmaleri.

Brabrand i Aarhus

Gripdance

Stadig på Gudrundsvej kan du også se dette street art af Rikke Rohde. Rikke Rohde har lavet en del street arts både i Århus og udlandet og har i dag et guldsmedeværksted i Latinerkvarteret.

Brabrand i Aarhus

Gavlmaleri på blokken

Det sidste vægmaleri, som er i området, er dette store maleri, der fylder hele gavlen på én af lejlighedsejendommene i Gellerupparken.

Brabrand i Aarhus

Søpark

Udover masser af grøn natur, så har Brabrand også en søpark, der går fra et beboelsesområde og ned til Brabrand stien, der går rundt om søen. Søparken ligger ved Engdalsvej og Vandværksvej.

Brabrand i Aarhus

Åbent område

Udover et stort åbent område, med bænke og borde er der også et lille mere lukket område med en bro, der går over det sumpede vandområde, der ligger ved Brabrand stien.

Brabrand i Aarhus

Fodbold

I den anden ende af parken kan du spille fodbold og hvis du ikke lige er til at være aktiv, er der også mulighed for bare at smide et tæppe på græsset og nyde udsigten til søen.

Brabrand i Aarhus

Odin

Her ved Odinsgård pryder der også et gavlmaleri. Det er malet af den polske vægkunstner Mr. Max, der boede i huset i en periode og derfor tilbød at lave et gavlmaleri. Maleriet er fortolket over den nordiske gud Odin.

Brabrand i Aarhus

Industrikvarter

Ved Sintrupvej ligger det store industriområde. Her ligger både transport firmaer og store grossistvirksomheder.

Brabrand i Aarhus

Tungt køretøj

Her kører lastbiler igennem området, der ligger parallel med én af de to store hovedveje i Brabrand, Edwin Rahrs Vej.

Brabrand i Aarhus

Holmstrup haverne

Holmstrup haverne, der ligger tæt ved naturen omkring Skjoldhøjkilen har 49 haver og i selve haverne hersker en stor fællesfølelse.

Brabrand i Aarhus

Fællesskabet

Du kan komme på venteliste til én af haverne, hvis du er bor i lejlighed fra Brabrand boligforening. Selvom du ikke er en del af haveforeningen, er det en hyggelig oplevelse at gå rundt blandt haverne.

Brabrand i Aarhus

Patriciervillaer

Bydelen er kendetegnede ved nogle af de smukke gamle patriciervillaer, der ligger i bydelen. Specielt nede omkring søen kan du se mange af de smukke huse.

Brabrand i Aarhus

Helenelyst

Ved Helenelyst er det nybyggede parcelhuse, der ligger side om side. Og her er du virkelig tæt på naturen. Det store område med træer og søer ligger lige bag Helenelyst.

Brabrand i Aarhus

Lukket område

Helenelyst er et stort beboelsesområde med parcelhuse. Området er stort set lukket for trafik med kun én vej ind for biler fra Edwin Rahrs Vej.

Brabrand i Aarhus

Nybyggeri

Meget nybyggeri er parcelhuse og typehuse. Og Brabrand er da også populær grundet den smukke natur, som omkranser store dele af bydelen.

Steder i nærheden af Brabrand