Logo fra Nyiaarhus.dk hjemmeside

En del af SMMedia.dk

Havnekajen

Området omkring Dokk1 ved havnekajen er et populært sted for mange århusianere. Her kan du sidde ved havnekajen og nyde vandet og livet omkring dig eller gå en tur langs kajen ned mod Århus Ø.

kanalen Bestseller og Navitas

Havnekajen i Århus

Dokk1 – Pakhus 13 – Toldboden – Navitas – Bestseller – Domen

Dokk1

Dokk1 stod færdig i 2015 og er byens bibliotek og  kulturhus. Går du op af de store trapper finder du indenfor Hovedbiblioteket og bogerservice.

Dokk1 er et legemekka for børn. Hele vejen rundt om Dokk1 er der legeområder og indenfor er der også masser af underholdning til børnene. Dette kan du læse mere om på Dokk1’s hjemmeside.

Dokk1 Århus
Dokk1 i Århus
Dokk1 i Århus
Dokk1 i Århus

Se Dokk1 havneområdet på film her

På den første film kan du se området bag Dokk1, den store plads, Pakhus 13 og Toldboden.

På næste film er det udsigten, når du står ved kajen omkring Toldboden

Pakhus 13 og Toldboden

Begge bygninger er tilbage fra dengang, her var et helt andet havneliv. Pakhus 13 er en fredet bygning og bruges i dag til erhverv.

Toldboden er fra 1898 og har i mange år været brugt til forskelligt erhverv. Langs den ene side af Toldboden ligger restaurant Madklubben. 

I området ved Toldboden er der mulighed for at sidde og nyde vandet og livet ved de små oaser, der er opstillet langs havnekajen. Både ved en af de mange bænke eller på selve kajen.

Toldboden på havnepladsen i Århus
Pakhus 13 i Århus
Toldboden i Århus
Siddepladser ved Toldboden

Springvandet og boldbaner

Forbi Toldboden kommer du til det store springvand, Endless Connection. Når strålerne er højst er vandet to meter højt og du ved aldrig, i hvilke mønstre vandet kommer op. 

Lige efter springvandet ligger en udendørs boldbane, hvor der  altid er unge, der spiller fodbold og basket. 

Pladsen bliver også af og til brugt til arrangementer og livekoncerter.

Springvandet ved Dokk1 i Århus
Springvandet ved Navitas i Århus
Boldbaner ved Navitas i Århus
Navitas i Århus

Navitas

Det næste bygning er Navitas Park Uddannelsescenter, som åbnede i 2014. Her holder Århus Maskinmesterskole, Ingeniøruddannelsen og INCUBA A/S til.

Inde i bygningen arbejdes der tæt sammen for at udvikle og finde løsninger indenfor fremtidens energiteknologier. Hele bygningen har 8 etager, hvor der til dagligt befinder sig ca. 2.800 mennesker.

Rundt om Navitas er der mulighed for at sidde på de store træterrasser, der er opbygget i forskellige niveauer. 

Under Navitas er der 450 offentlige parkeringspladser til en pris af 17 kr. pr/time og mellem kl. 19.00-23.00 koster det 5 kr. i timen.

Navitas i Århus
Navitas i Århus
Navitas århus
Navitas århus

Bestseller

Lige ved siden af Navitas ligger Bestsellers kontordomicil, der åbnede på Århus havn i 2015. Her arbejder til dagligt op til 800 medarbejdere. Den højeste bygning er 12 etager og er ”bundet” sammen med de øvrige forskudte bygninger af indvendige terrasser og taghaver.

Mellem Bestseller og Navitas er der en smuk kanal og forenden af den, kan du se Domen.

oversigt over Bestseller
Bestseller i Århus
Bestseller i Århus
Kanal ved Navitas og Bestseller i Århus

Domen

Bag Bestseller ligger en rund kuppel i træ og klare transparente plader. Domen er bygget så den er flytbar og har siden 2016 ligget på sin nuværende placering.

Der afholdes en masse forskellige arrangementer i Domen, lige fra foredrag til salsa og yoga. Domen er åbent fra 10-16.

Caféen der ligger i Domen drives af frivillige fra Mellemfolkelig Samvirke og overskuet går til projekter i udvalgte lande. Du kan finde alle arrangementer på deres Facebookside

Domen på Pier2 i Århus
Domen i Aarhus
Domen i Aarhus
Domen i Aarhus

Praktisk info – Botanisk Have

Med bus

Alle busser har stoppesteder i nærheden af Dokk1.

Toilet

Der er toiletter i Dokk1 i åbningstiden.

Med bil

Parkere i P-huset ved Dokk1. Det koster 11 kr pr. halve time. Huset har åbent døgnet rundt.

Google Maps

Find vej til Dokk1 havnekajen her