Logo Nyiaarhus

Natur- og byvandring

Århus er omkranset af skøn natur og der er masser af muligheder for oplevelser i det fri. Heldigvis er der også masser af muligheder for at gå tur med andre i de århusianske skove eller på stranden.

Årslev Engsø i Århus

Gåture i by og natur

Århus er en by fyldt med historie og spændende bydele. Og i Århus er der mange muligheder for at lære byen at kende, ved at komme med rundt på nogle af de mange guidet ture, der bliver arrangeret.

I grupperne her på siden, kan du møde andre fra Århus med samme interesse i at komme ud i naturen eller på byvandring.

logo fra Aarhus guiderne facebook

Aarhus Guiderne

I samarbejde med FO Århus kan du komme med på en guidet tur, der går omkring rådhuset og Dokk1 samt byvandring. Det koster et lille beløb, men så kommer du til gengæld på tur med en guide, der kan fortælle dig rigtig meget om Århus historie og vise dig steder, du måske ikke selv ville have fundet, når du går rundt i byen.

Er I en større gruppe, bliver dette også arrangeret mod et samlet beløb. Aarhus guiderne har arrangeret ture rundt i Århus i over 60 år, så de kender byen som deres egen lomme.

Aarhus Guiderne hjemmeside

logo fra Aarhus motion facebook

Aarhus Motion

Aarhus Motion arrangere både gå- og løbe- og cykelture. Da det er en forening, koster det et årligt gebyr at være medlem. Til gengæld får du så også mulighed for at deltage i masse af motions arrangementer og konkurrencer.

Aarhus Motion står også bag DHL stafetten og Bestseller Århus City Halvmarathon.

Logo fra Århus Fodslaw facebook

Aarhus Fodslaw

Her kommer der lidt flere kilometer under sålerne, når Aarhus Fodslaw arrangere deres gåture rundt i naturen i Århus. Udgangspunket for turen er forskellige steder i Århus, så hold øje med deres facebook, hvor den næste tur starter.

Turene går fra 5 km og helt op til 30 km. Så er her noget for enhver smag og tempo.

logo fra FOF hjemmeside

FOF Aarhus

Udover at tilbyde kurser, så arrangere FOF i Århus også spændende kunst- og naturvandringer rundt i byen.

I Århus står der stort set kunst og skulpturer på hver gade. Og alle har en fortælling. Hvis du er interesseret i at høre mere, så kig på FOF hjemmeside og se, hvad du for et lille beløb kan blive klogere på.

logo Sammen om Trøjborg facebook

Sammen om Trøjborg

Sammen om Trøjborg er en facebook gruppe, der som navnet også indikere handler om Trøjborg. Men der bliver også arrangere ture rundt i Århus by. Så det er en god side at følge med i, selvom du ikke bor på Trøjborg.

Her kan du komme på tur i Riis skov eller se de mange lidt skjulte baggårde i midtbyen. Syntes du street art er spændende og vil du gerne vide mere, så arrangeres der også ture rundt, hvor du ser de forskellige vægmalerier.

logo fra Gåvenner facebook

Gåvenner

Her kan du møde op hver mandag ved Bellevuehallerne i Risskov og gå en tur langs stranden. Turen er gratis og kræver ingen tilmeldning. Her møder du blot op.

For nogle er det en tur, hvor man nyder naturen og stilheden blandt andre, mens det for andre er en tur, hvor der kan blive snakket, mens turen går hen langs stranden.

Gå dig glad Facebook logo

Gå dig glad

Her er der mulighed for både løb og gåture. Hver mandag og onsdag kan du gå med på 5-7 km ture og om lørdagen er der mulighed for at få pulsen lidt mere op, med længere ture.

Er du mere til at det skal gå lidt stærkere, så kan du også træne løb 3 gange om ugen fra Ørnereden i Marselisborg skovene med Aarhus 1900 Trailrunners.

Gå dig glad hjemmeside

logo fra Dansk vandrelaugs facebook

Dansk Vandrelaug

Her bliver der arrangere flere ugentlige ture rundt i det østjyske. Og du bestemmer selv om du er med på 5 km eller op til 25 km ture.

Her er mulighed for masser af spændende ture rundt i Århus og hver dag har sit eget tema tur.

For mere information om de enkelte ture, klik på se hjemmeside. Her kan du også, hvad det koster for et medlemsskab af Dansk Vandrelaug.

logo fra Aarhus free walking tour facebook

Aarhus free walking tour

I Århus er der mange spændende steder, som du måske ikke lige lægger mærke til, når du går rundt i byen. Aarhus Free Walking Tour er lokale guider, der tager dig med rundt i byen og giver dig en mere insider viden om steder og bygninger i Århus. Turen er drikkepengebaseret, som betyder at du betaler, hvad du syntes turen var værd.

Se på Facebook, hvornår den næste tur i Århus finder sted.

logo fra Aarhus Culture Walk facebook

Aarhus Culture Walk

Her kan du komme med på en guidet tur rundt i Århus gader. Århus er fuld af historie og både den og hvad fremtiden bringer for byen, vil du få serveret på turene rundt i byen.

Aarhus Culture Walk laver både gruppe- og virksomhedsture samt ture for skoleklasser. Derudover har de en fast lørdagstur, som du kan tage på ved at bestille billet på deres hjemmeside.

Du kan følge med, hvor turen går hen næste gang både på Facebook og deres hjemmeside.

Aarhus Culture Walk hjemmeside

logo fra Folkenetværket facebook

Folkenetværket

Med Folkenetværket bliver du for 125 kr. om året medlem af en forening, der sætter motion på dagsordenen. Hver søndag formiddag kan du møde andre på en tur rundt i byen. Turen er på ca. 2 km. Derudover arrangeres der også andre gåture rundt i byen.

Folkenetværket har også andre aktiviteter, som du kan læse meget mere om på deres hjemmeside eller facebook.

Folkenetværket hjemmeside

logo fra vandregruppe facebook

Vandregruppen – Gå Da Med

Hvis du elsker at gå i naturen og gerne over større afstande, er Vandregruppen en oplagt mulighed for dig. Og er du ny i Århus er det også en god måde, at få udvidet dit netværk.

De forskellige vandringer bliver lagt op som begivenheder i gruppen og så er det bare at melde dig på og komme ud og se naturen rundt om Århus. Og hvis du ikke lige er til 15 km vandring, så er der også mulighed for både 10 og 5 km.

Logo fra vandreklub for singler facebook

Vandreklub for singler – hardcore vandrere

Hvis du elsker at være ude i naturen og gå lange ture, kunne denne gruppe være noget for dig. Her er vandreturen som regel på 25-30 kilometer. Der kan dog også være kortere ture, men det er med raske skridt.

Det er en god mulighed for at møde nyt netværk med samme interesse og selvfølgelig også at komme ud og se den østjyske natur.