Aarhus Inside logo

Havreballe skov

Havreballe skov er skoven, som omkranser Tivoli Friheden og Ceres Arena. I skoven finder du både store søområder, hvor du kan gå rundt om søen.

Havreballe skov i Århus

Havreballe skov i Århus

Havreballe Skov, der går op til Mindeparken og Marselisborg Slot, har gennem tiden været brugt til mange ting. Fra 1932 til 1960 lå her en zoologisk have og der hvor haven tidligere lå, er der nu søer i stedet.

Skoven er et godt sted at gå tur, hvis du har hund. Mange bruger også skoven til en gåtur i naturen eller til at sætte sig ved én af søerne og nyde stilheden.

Havreballe Skov i Århus
Havreballe Skov i Århus
Havreballe skov i Århus
Havreballe skov i Århus

Skovsøer

Der ligger tre søer i Havreballe. De to store Svanedam og Stadionsøen, som ligger ved siden af hinanden og går sammen i en smal passage og en lidt mindre Ødam søen.

Langs med turen rundt om søerne er der stier, så du nemt kan følge turen rundt. Søerne ligger på den ene side af Stadion Allé, hvor du har Tivoli Friheden på den modsatte side af vejen. 

Havreballe skov i Århus
Havreballe Skov i Århus
Havreballe Skov i Århus
Havreballe Skov i Århus

Forhindringsbanen

Tæt ved område omkring Ceres Arena og parkeringspladsen ligger en udendørs forhindringsbane. Den lange bane har masser af muligheder for at få udfordret din balance.

Her kan du både gå balancegang, bruge armene til at få dig videre og kravle igennem rør for at nå målet. Brug banen til sjov til børnene eller brug den til en konkurrence for voksne for at se, hvem der er bedst til at bruge balancen.

Havreballe Skov i Århus
Havreballe Skov i Århus
Havreballe skov i Århus
Havreballe Skov i Århus

Et kig ud over søen i Havreballe skov

Stadionsøen er én af søerne i Havreballe skov. Her er et kig ud over søen fra to forskellige sider.

Bunkere i skoven

Havreballe skov blev brugt under krigen af tyskerne, der byggede barakker og bunker, samt havde hovedkvarter. Tyskerne ødelagt en del af skoven, som efter krigen blev planet til igen.

Der er dog stadig levn fra 2. Verdenskrig og du kan se bunkerne rundt omkring i skoven. De efterladte bygninger, som tyskerne brugte blev i en periode brugt af Søværnet.

Tyskerne fældede store dele af skoven under krigen og derfor er Havreballe skov en god blanding af både gamle og nyere træer.

Havreballe Skov i Århus
Havreballe skov i Århus
Havreballe Skov i Århus
Havreballe Skov i Århus

Skovhuler og Skovguden Pan.

I stort set alle skove i Århus kommer du forbi de små skovhuler. Nogle mere udførlig end andre. Denne er lige før, at det er skovhulernes patriciervilla.

Han kan være svær at få øje på. Skovguden Pan, der kan tale med fuglene. Du finder den grønne skulptur på hjørnet af Kongevejen og Havreballe Skovvej.

Ved Kongevejen i skoven ligger et stort åbent område, der er meget populær blandt byens skoler og institutioner. Her ligger også en bålhygge med grill.  

Havreballe Skov i Århus
Havreballe Skov i Århus
Havreballe Skov i Århus
Havreballe Skov i Århus

Vinter i Havreballe skov

Søerne er utroligt populære om vinteren til at skøjte på, men selve skoven er også smuk at går rundt i, når sneen ligger på jorden.

Havreballe skov i Århus
Havreballe skov i Århus
Havreballe skov i Århus
Havreballe skov i Århus

Praktisk info Havreballe skov

Parkering

Gratis parkering ved p-pladserne, der ligger ved Ceres Arena, Stadion Allé eller ved Tangkrogen, Marselisborg Havnevej.

Offentlig transport

Bybus:

Bus 16 | 18 stopper ved Tivoli Friheden.

Bus 11 | 13 stopper ved Skovbrynet.

Offentlige toiletter

Der er ingen offentlige toiletter i skoven.

Hundeskov

Hunden holdes i snor.

Shelter

Der er overdækket grillområde ved Kongevejen. Der kan ikke overnattes.

Udendørs fitness

Tæt ved Ceres Arena er der et stort udendørs fitness område.

Find skoven på Google maps