Logo fra Nyiaarhus.dk hjemmeside

En del af SM Media

Langenæs

Langenæs er en bydel i Århus C, der ligger ved Marselis Boulevard, Skanderborgvej, Sdr. Ringgade og Jernbaneterrænet. For de knap 7000 indbyggere er det et område med store grønne arealer, dagligvarebutikker, daginstitutioner, frisører og bagere.

Langenæsparken i Århus

Langenæs bydel i Århus

 Bydelen er forholdsvis ny og ligger tæt forbundet med Frederiksbjerg. Langenæs kom på tegneplanen i 1940’erne. Hvis Langenæs så alligevel dukker op i nogle af historiebøgerne, så referer det til nogle høje skrænter, der lå ved Ringgadebroen.

Skrænterne forsvandt da banegårdsterrænet blev udvidet i 1920’erne. Men for Langenæs bydelen så blev den opkaldt efter de forsvundne skrænter.

Langenæs i Århus
Langenæs i Århus
Langenæs i Århus

Lejlighederne

Det er ikke her, at du finder parcelhuse og villaer. Her ligger højhuse og etageboliger som almene boliger, ejer- og andelsboliger.

Mellem de høje ejendomme ligger store grønne områder, som er med til at give bydelen en fornemmelse af ro, selvom det ligger midt i Århus. Alle ejendomme ligger, så de har adgang til de grønne arealer, som bliver flittig brugt.   

For eksempel finder du Langenæshus, der består af 3 højhuse, hvor du skal være over 40 år for at kunne få en lejlighed. Og i Langenæshus ligger der både en lokal restaurant og købmand for beboerne i husene.

Langenæs i Århus
Langenæs i Århus
Langenæs i Århus

Skolerne og det røde hus

Udover Langenæshus er der både et plejehjem og en række daginstitutioner. Den ældste er Langenæsen fra 1960, som er en daginstitution for de 0 – 6 årige. Og for få år siden blev Læssøesgades skole indskoling bygget. Indskoling er en afdeling af Folkeskolen på Frederiksbjerg. På indskoling er der SFO, indskolingsafdeling, dagtilbud og lærerforberedelse til 300 børn.

Et kendt varetegn i Langenæs og som mange i Århus kender, er det røde højhus, der ligger ud til Sdr. Ringgade. Bygningen er på 17 etager og 55 meter høj. Da den blev bygget tilbage i 1971 var det Danmarks højeste murstenshus. I dag bruges de to nederste etager til erhverv, mens de øvrige etager er til privat beboelse. Huset har i alt 90 lejligheder. I 1992 blev det dog nødvendigt at beklæde huset med aluminiums-plader grundet fugt.

Langenæs i Århus
Langenæs i Århus
Langenæs i Århus

Byparken

Midt i bydelen finder du Langenæsparken. Umiddelbart ligner det en lille bypark, men når du kommer forbi fodboldsbanen, hvor Århus 1900 fodboldklubben holder til, så dukker resten af parken op. Følger du stien ved siden af foldboldbanen, så kommer du til resten af parken.

I Langenæsparken kan du tage frugtkurven med og fylde den med æbler, kirsebær og bær fra buskene. Eller ligge lidt lækkert på de opstillede grill og holde picnic. Det er beboere fra Langenæs, som har været med til at plante de forskellige buske i parken og det er også dem, som passer bedene. Går du tur i parken, når frugterne kan plukkes, så er du velkommen til at tage til dig selv.

Et stykke af parken er plantet med vilde blomster, som må plukkes til vasen hjemme. Faktisk kan Langenæsparken minde lidt om en stor fælles have. Her hjælper man med at holde haven og tager med hjem, når frugterne og bær kommer frem på træer og buske.

Langenæs i Århus
Langenæsparken i Århus
Langenæsparken i Århus

Indkøbsmuligheder

 

Der er flere dagligvarebutikker i Langenæs. Ved Sønderborggade ligger Let-køb og flere take away restauranter.

Ved Skanderborgvej finder du både Meny og Fakta og bagerbutikkerne MIB og Lagkagehuset.

Lagkagehuset overtog den lokale bagerbutik i 2018. Her kan du få det utrolige populære Aros brød, som blev bagt ved den tidligere bager. Lagkagehuset har åbent hver dag fra 6 – 18.

Derudover ligger der i Langenæs frisører, en blomsterbutik og tandlæger.

Langenæs i Århus menu
Langenæs i Århus fakta
Langenæs i Århus lagkagehuset

Praktisk info – Langenæs

Parkering

Der er mulighed for parkering ved de forskellige boligejendomme og foran Menu ved Sdr. Ringvej.

Offentlig transport

Bus 22, holder ved Let-køb ved Sønderborggade

Ved Harald Jensens Plads kører flg. busser 1A | 2A |4A | 14 | 22 | 4o | 41 | 200 | 202

Facebook

Facebook sider, når du bor i Langenæs.

Klik på linket herunder.

Se flere billeder fra Langenæs her

Langenæs i Århus

Stien rundt om parken

Du kan følge stien hele vejen rundt om Langenæsparken. Det er en god gåtur med hunden eller til løbehjul for børnene. 

Langenæsparken i Århus

Små oaser

I den første del af parken, ligger et lille område med tætte træer. Her kan der leges og bygges huler. 

Langenæsparken i Århus

Dyrk din egen afgrøde

I de lange bede kan beboer dyrke egne grøntsager og planter. Her får du et område, som er helt dit eget at passe.

Langenæs i Århus

Langenæs Allé

Langenæs Allé går tværs igennem bydelen og her finder du også mange af boligområderne. Langenæs Allé går ud til den store Søndre Ringgade.

Langenæs i Århus

Bygninger med grønt

Overalt i Langenæs ser du grønne områder, der omkranser de høje bygninger. 

Langenæs i Århus

Grønne områder

Der er ingen undskyldning for ikke at gå ture i de grønne områder. De ligger overalt på Langenæs og hvis du bor i lejlighed uden altan, kan du lægge dig ud på græsset og nyde solen.

Langenæsparken i Århus

Langenæsparken

Langenæsparken går fra toppen af boldbanen og om bagved banen. Hvis du ikke er kendt i område, kan du godt blive snydt af den ene park og tro, at det er hele Langenæsparken.

Langenæsparken i Århus

Stien til parken

På den ene side af boldbanen, skal du krydse en lille vej (beregnet til cykler og gående) og ned af en sti, så kommer du til den anden del af parken.

Langenæs i Århus

Langenæsparken

Her bliver du mødt af et stort område med en blomstereng, som du kan plukke og tage med hjem. Om vinteren bliver området til kælkebakke.