Logo fra Nyiaarhus.dk hjemmeside

En del af SM Media

PARKER I ÅRHUS

 Både i Århus midtby og rundt i alle bydelene er der masser af muligheder for at komme en tur i parken.

I Århus kan du finde både de store parker og de mindre lokale byparker.

Botanisk have

Cereshaven

Forstbotanisk have

Nordre Kirkegård

Marienlyst park

Marselisborg park

Mindeparken

Mølleparken

Rådhusparken

Skanseparken

Universitetsparken

Vennelyst park

Botanisk have

Botanisk Have er den største park i Århus midtby med store åbne områder, gamle smukke træer og små oaser. Her samles masser af århusianere til social samvær, når solen skinner. Parken bruges også til arrangementer som festival og udendørs biograf.

Det er også i Botanisk Have at du finder Væksthusene med et utal af eksotiske planter. Og så lægger parken med Den Gamle By som nabo.

Cereshaven

Cereshaven ligger forneden ved Ceresbyen inde i Århus midtby. Haven er forholdsvis ny, men mange af de ældre træer, fra da her var Ceres bryggeri, står stadig ved åen og de er med til at give hygge til den store åbne plæne.

Cereshaven er populær blandt studerende og århusianere, som tager en spadseretur igennem haven eller slapper af på græsset.

Forstbotanisk have

Forstbotanisk er en af de lidt mere ukendte parker i Århus. Men den er bestemt en af de mest interessante. Her finder du lidt over 900 forskellige træer og buske fra hele verden og parken minder mest af alt om et sted fra et eventyr.

Her er en helt unik ro og fredfyldhed og så er her små skjulte oaser. Du kan gå rundt i parken eller sidde ved søen og nyde ænder og fiskehejren, der holder til ved vandet.

Nordre Kirkegård

Nordre Kirkegård høre godt nok ikke ind under byparker i Århus, men området skulle alligevel med her, da udover at mindes sine kære, så bliver kirkegården også brugt, hvis du har brug for roen til at slappe af, sidde på en af bænkene eller tage et tæppe med og ligge dig på græsset.

De store gamle træer og åbne områder er populære både for gåture alene, med familie og venner eller med hunden.

Marienlyst park

Marienlyst parken ligger i Hasle og tæt på Århus Universitetshospital. Den store park byder på både skov og golfbane. Parken går stort set sammen med Brendstrup skoven, så du kan fået både park og skovtur med på én gang.

De mange træer i parken deler den ind i mindre områder, så det giver en hyggelig oplevelse af gå rundt i parken. Den er løberuter i parken og så er den populær om vinteren, når der skal kælkes.

Marselisborg slotspark

Med Marselisborg Slotspark har du muligheden for at gå en tur i Dronningens private have.

Når Kongefamilien ikke bruger Marselisborg Slot, kan du komme ind og gå rundt i slotshaven. I den store have er der frugttræer, blomsterbede og forskellige skulpturer. Slottet ligger smukt placeret midt i haven og her kan du sidde på den hvide bænk foran slottet og nyde udsigten ud over en del af haven og Århus bugt.

Mindeparken

Mindeparken i Århus ligger idylisk både ved vandet og skoven. Den har fået sit navn efter Monumentet af de faldne under 1. Verdenskrig, der ligger midt i parken.

Parken er populær til picnic og boldspil, men bliver også brugt til store begivenheder i Århus.

Langs den store plæne er der smukke hyggelige oaser, hvor du kan sidde og nyde en fredfyldt stund eller gå rundt og se på de smukke planter

Mølleparken

I Mølleparken finder du en grøn oase midt i Århus midtby. Parken er utrolig populær blandt byens studerende og lige så snart solen skinner lidt, fyldes parken af århusianere, der hygger og spiller bold.

Ved Mølleparken kan du også sidde på en af de store træterrasser, der ligger ved åen og med udsigt til Aros.

Rådhusparken

Rådhusparken, der ligger midt i Århus midtby er en lille grøn oase, hvor mange nyder at slappe af, både på græsset og på de mange bænke i parken.

Hvad mange måske ikke ved, så er området en tidligere kirkegård og der står stadig 30 gravstene i parken, som mindestene.

Skanseparken

Skanseparken ligger midt på det populær Frederiksbjerg i Århus og i parken er her altid århusianere. Parken bruges til at gå tur med hunden, spille fodbold eller hygge med venner og familie.

Langs parken står der bænke, hvor du kan sidde og nyde de grønne områder. Du kan også smide et tæppe over armen og bruge den store plæne til et par timers afslapning.

Universitetsparken

Universitetsparken ligger ved Århus Universitet og de grønne områder giver en smuk kontrast til de mange gule bygninger, der udgør det for Universitetet.

Parken er åbent for alle og blandt de mange store egetræer er den en fredfyldt plads midt i byens puls. I parken ligger to større søer, der deler parken på midten.

Vennelystparken

Vennelystparken ligger lige ved siden af universitetet og forenden af Øgaderne i Århus. Det er Århus ældste park og siden 1880 har den været populær blandt århusianere.

Hvor den tidligere blev brug til cirkus, revyer og store begivenheder, er den i dag mere en park, hvor du kan nyde de grønne områder, gå tur med hunden eller slappe af på et tæppe.