Marselisborg slotspark
Ved det smukke hvide Marselisborg Slot ligger Slotsparken, hvor du må komme ind, når Dronningen ikke opholder sig på slottet. Du kan altid se, om Dronningen er tilstede, hvis der står en livgarder ved den store port op til slottet.

Marselisborg Slotspark i Århus
På Marselisborg Slot, der ligger omgivet af Marselisborg skovene har du muligheden for at gå en tur i Dronningens private have og se på de mange skulpturer og smukke planter. Dog må du nøjes med at beundre slottet udefra, da det er lukket for offentligheden.




Rosenporten
For at komme op til slotshaven kan du gå igennem den store port. Hvis der står en garder ved porten, er Dronningen på slottet og parken er lukket for offentligheden.
Marselisborg Slot blev opført som en sommerbolig til Kongefamilien i 1902 og er givet til Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine som en folkegave fra private og virksomheder, der havde samlet ind.




Skulpturer
Rundt i slotsparken står der et utal af skulpturer mellem de smukke bede.
Lige før du kommer til slottet står Superægget af Piet Hein. Ægget er lavet i glasfiber og belagt med metal og er 1,75 cm højt.




Et kig rundt i Marselisborg slotshave
Her kan du lidt af de store grønne områder af parken.
Åbent for offentligheden
Siden 1974 har parken været åben for offentligheden, når den Kongelige familie ikke har opholdt sig på slottet. Vedligeholdelsen af parken blev samtidig overtaget af Århus Kommune.
Der står flere skulpturer udført af Prins Henrik. Torso, der står oppe foran slottet ved stauderbedene.
Ved indgangen til barokhaven står Malteserbuen, der er en gave fra Maltas præsident til Prins Henrik i 1977.
Ved blomsterkrukkerne længere nede i parken står en skulptur, der er udført af Prins Henrik. Skulpturen hedder Masken og er 1,47 cm. høj.




Færgemanden
Ved den smukke Åkandesø kan du se den 6 meter høje skulptur Grand Passeurer, der står ude midt i søen. Skulpturen er lavet af franskmanden Nicolas Lavarenne.




Rosenhaven
Her kan du se området med pergolaen og den store krukke, hvor Rosenhaven starter og det øverste område af Rosenhaven med de runde bede.
Marselisborg krukke
Lige før rosenhaven kan du se denne smukke granit pergola med roser, der slynger sig op af pergolaen. Her står også den store Marselisborg krukke, der er næsten 5 meter høj og vejer 6 ton. Krukken er brændt på Tommerup Teglværk, der som de eneste i verden kan brænde krukker i den her størrelse.




Rosenhaven
Der er over 300 roser her i Rosenhaven, hvoraf mange af dem er historiske og meget gamle arter.
I rosenhaven står et af de 4 spir fra Otto Mønsteds Margarinefabrik. Det bliver brugt som en lille pavillon og bliver kaldt Villa Margarinely.
Du kan også se Skulpturen Elskende par, der er udført af Prins Henrik. Den er en gave fra Prinsen til Dronningens 70 års fødselsdag.




Indgang til en skulptur verden
Oppe ved slottet kan du gå igennem stien med den overdækkede pergola ind til et lille område, der er omkranset af grønne hække og fuld af spændende skulpturer.
I midten står skulpturen Et sted mellem drøm og virkelighed. Skulpturen er udført af Jens Flemming Sørensen
Blandt nogle af de skulpturer du finder her er Hovedløs engel og Kugle på sokkel.




Se de unikke områder i parken
Filmen med et kig ud over Åkandesøen med den lille ø og Færgemanden, der står midt i søen.
Den anden film er fra det lille område, der er omkranset af en grøn hæk og med forskellige mindre skulpturer.
Sommerhus
Slottet blev givet til Kongefamilien med den klausul, at det skulle gå i arv til den næste regent. Dog fik Dronning Margrethe huset som bryllupsgave af sin far og her holdes sommerferie hvert år. Marselisborg Slot er det ene af de to slotte, som er i Dronningens privateje.
Foran slottet står der 3 granit løver. De vejer hver 5 tons. Ved løverne, direkte på græsset ligger også 9 granithjerter.
Læs også på AarhusInside om Slotshaven.




Praktisk info – Marselisborg slotshave
Med bus
Bus 19 stopper på Carl Nielsensvej.
Bus 6A stopper på Oddervej.
Med bil
Parkering på Kongevejen, der ligger ved parken.
Åbningstider
1. april – 30. september åbent fra kl. 08 – 21.
1. oktober – 31. marts åbent fra kl. 09 – 16.
Lukket til jul, påsken og 3 uger i juli.
Toilet
Der er ingen offentlige toiletter i parken. Men der er toilet i Mindeparken, der ligger ved siden af.