Logo fra Nyiaarhus.dk hjemmeside

En del af SM Media

STRANDE I ÅRHUS

 En stor del af Århus er omgivet af vand og smukke strande. For mange århusianere har de en favorit strand, de tager til år efter år.

Hvis du endnu ikke har fundet din ynglingsstrand eller ønsker at nyde vandet et andet sted, så kan du hente inspiration her på siden.

Strande i Århus header
Den uendelige bro i Århus

Ballehage strand

Bellevue strand i århus

Bellevue strand

Permanente i Århus

Den Permanente

Moesgaard strand i århus

Moesgaard strand

Åkrogen strand i Århus

Åkrogen strand

Ballehage strand og Den uendelige bro

Den uendelige bro, som ligger ved Ballehage strand er kendt i både Århus og udlandet. Men området omkring broen er mindst lige så betagende og du kan nemt tilbringe hele dagen med badestrand, skovtur og afslapning.

Med vandet på den ene side og skoven på den anden har du alt det bedste i Danmark samlet her.

Bellevue strand

Bellevue er utrolig populær i Århus. Både blandt børnefamilier og de studerende. Det er da også en strand med klart vand og meget få sten i vandet og på stranden.

Hvis der er fyldt ved strandkanten, så er der altid den store grønne strandpark, hvor du også kan solbade. Og om aftenen, samles byens unge til grill, musik og fest i strandparken.

Den permanente Badeanstalt

Den Permanente er en hyggelig badeanstalt, der ligger få km fra Århus midtby. Her er et strandområde lukket af, lige ned til vandet. Fordelen her er, at du har adgang til omklædning og toiletter.

Hvis du har mindre børn, er det et perfekt sted at tilbringe en dag ved stranden. Det lukkede område giver en god tryghed for børn.

Moesgaard strand

Her midt i Marselisborg skovene finder du en perle af en strand. Moesgård strand er en virkelig populær strand og det forstår man godt. Det klare vand og sandstranden er med til at trække mange hertil, når solen skinner.

Nyde dagen blandt andre solglade århusianere og skulle du få lyst til koldt at drikke eller en stor is, ligger her også en god kiosk med et godt udvalg.

Åkrogen strand

Åkrogen strand er et lille skønt område med badevand og en grøn strandpark. Her møder du vindsurfere og masser af andre aktiviteter ved vandet.

Tæt på Åkrogen ligger Egå Marina og her kan du kombinere din strandtur med en tur langs marinaen og alle lystbådene.

Åkrogen er en børnevenlig strand med masser af muligheder for en god dag med hygge.