Udenfor Ringgaden

Brabrand Århus

Brabrand

Se mere her                          

Christiansbjerg i Aarhus

Christiansbjerg

Se mere her

Hasle i Aarhus

Hasle

Se mere her

Højbjerg i Aarhus

Højbjerg

Se mere her                          

Risskov i Århus

Risskov

Se mere her

Skejby Århus

Skejby

Se mere her

Tilst i Aarhus

Tilst

Se mere her                          

Viby J i Århus

Viby J

Se mere her

Åbyhøj Århus

Åbyhøj

Se mere her

Udenfor Ringgade i Århus finder du de charmerende forstæder, som blandt andet Brabrand, Højbjerg og Åbyhøj. Mange vælger at bosætte sig her grundet den lidt lavere husleje end inde i midtbyen.

Og så ligger bydelene tæt på den smukke natur, som omkranser Århus. Her er der ikke langt til både skove, strande og søer.

Her på siden, kan du læse lidt om de forskellige bydele, der ligger udenfor Ringgaden i Århus.

 

Brabrand

Brabrand ligger i naturskønne omgivelser. Her har du adgang til både skove og de to største søer i Århus, Brabrand søen og Åslev Engsø. Det som bliver kaldt Gl. Brabrand, er hovedsagelig ældre patriciervillaer og parcelhuse. Mens der i den nyere del af Brabrand bliver bygget moderne og nye lejlighedsejendomme.

Fælles for stort set alle, der bor i Brabrand, er dog naturen, som ligger lige i baghaven.

Christiansbjerg

På Christiansbjerg er du tæt på Århus midtby og samtidig tæt på naturen. Bydelen har været i en udvikling de sidste mange år med bl.a. IT-byen Katrinebjerg. Her ligger en del uddannelser og derfor bor her også mange studerende.

Men Christiansbjerg er også muremestervillaer og beboere, der har boet her i mange år. Du har derfor en god blanding af nyt og ældre i bydelen.

Hasle

Hasle ligger i Århus vest ud til en pragtfuld natur og med 4 km ind til Århus midtby. I Hasle finder du en blanding af parcelhuse og lejlighedsejendomme. Og så ligger her en skøn natur, med skove og store parker.

Det er også ved Hasle, du finder Hasle bakker. Et populært område, med 3 bakker og små søer. Her er det godt at have kondien i orden, på løberuterne rundt i området.

Højbjerg

Tæt på både skove og strand ligger Højbjerg. Bydelen består hovedsageligt af parcelhuse og mindre etageejendomme og minder mest af alt, som sin egen lille by. Det er selvom Højbjerg kun ligger få kilometer fra Århus midtby.

Der er både gode indkøbsmuligheder og institutioner rundt i Højbjerg og hvis du har mindre børn, ligger det ikke langt fra Tivoli Friheden også.

Risskov

Risskov ligger i naturskønne omgivelser. Bydelen, der ligger få kilometer fra Århus midtby har fordelen af nogle af Århus bedste badestrande og smukke skove.

Det ældre Risskov består af parcelhuse og patriciervillaer. Der bliver dog bygget en del nye lejligheder rundt i Risskov, så bydelen vil i løbet af de næste par år få flere nye tilflyttere.

Skejby

Skejby ligger nord for Århus midtby. Her er en god blanding af rækkehuse, parcelhuse og lejligheder. Skejby er også et populært område for børnefamilier.

Her ligger mange store virksomheder og med Århus Universitetshospital er bydelen også godt besøgt af alle i Jylland. Er du pendler, så ligger Østjyske motorvej i udkanten af Skejby.

Tilst

Tilst er en bydel med gode indkøbsmuligheder og store skovområder. Her ligger mange virksomheder og store kædebutikker sammen med tre store boligområder. Faktisk har Tilst Danmarks største parcelhusområde med over 1.000 parcelhuse.

Ved Tilst ligger også True skov, der er et stort område med masser af mulighed for gode gåture.

Viby J

Viby er et godt alternativ, hvis du stadig ønsker lidt af byens puls, men gerne vil bo lidt billigere end inde i midtbyen. Her er en god blanding af parcelhuse og lejlighedsejendomme og mange indkøbsmuligheder.

Fra Viby torv og til Århus centrum er der 5 km og hvis du ikke har bil, er der en del busforbindelser. Ved Viby Torv ligger størstedelen af butikkerne og her har du alt, hvad du har brug for, når du skal handle.

Åbyhøj

Åbyhøj er en bydel, der til trods for, at den ligger tæt på midtbyen, er meget lokalt. Størstedelen af Åbyhøj består af parcelhuse og muremestervillaer, dog bliver der bygget nye lejligheder enkelte steder i bydelen.

I den ældste del af Åbyhøj ligger der smukke stråtækte bindingsværkshuse, og her har området sin helt egen charme.