Vennelystparken

8000 Århus C

Vennelystparken ligger for enden af Øgaderne ved Høegh-Guldbergs gade og i forbindelse med Århus Universitet.

Vennelyst er en del af Vild med Vilje. Hvilket betyder at skabe levesteder for planter, dyr og svampe. Vild med Vilje handler om at gøre parken mere vild og mere mangfoldig og knap så meget med slået græsplæner. Der er selvfølgelig stadig områder i Vennelystparken, hvor græsset bliver slået. 

Find parken på Google maps samt andet praktisk information nederst på siden. 

Vennelystparken i Århus
Vennelystparken i Århus
Vennelystparken i Århus med hvid bro
Vennelystparken i Århus

Århus ældste park

Vennelystparken, der blev til park i 1830 er den ældste park i Århus og har igennem tiden haft mange store begivenheder. Tilbage i slut 1800 tallet blev der både sendt luftballoner op og holdt store fyrværkeriopvisninger.

Når cirkusset, koncerter eller revyer kom til byen, så blev mange af dem også holdt her i Vennelystparken. Faktisk blev der holdt sommerrevy i Vennelystparken i over 60 år.

I dag er Vennelystparken blevet lidt mindre for at give plads til universitetets mange bygninger.

Vennelystparken i Århus
Vennelystparken i Århus
Vennelystparken i Århus med hvid bro
Vennelystparken i Århus

Et kig omkring i Vennelystpark

Vennelystparken er store grønne oaser, vilde natur, smukke gamle træer og den hvide bro, der går over søen i parken. Parken er stadig populær i Århus selv her 150 år efter den blev åbnet.

Vennelystparken i Århus
Vennelystparken i Århus
Vennelystparken i Århus
Vennelystparken i Århus

Biodiversitet i Vennelystparken

Biodiversitet handler om så mange arter som muligt og så mange levesteder som muligt. 

I 2016 gik Århus Kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og der blev fjernet en masse jord på skråningen i den nordlige del af parken. Herefter blev der sået vilde danske planter og blomster. De danske planter er nemlig til gavn for de truede danske arter og insekter.

Vennelystparken er også et af de steder i Danmark, hvor der er lavet flest registringer af arter. Biologistudiet ligger lige ved siden af ved Århus Universitet og her kommer de biologistuderende for at studere de forskellige arter.

Vennelystparken i Århus Vild med vilje
Vennelystparken i Århus Vild med vilje
Vennelystparken i Århus Vild med vilje
Vennelystparken i Århus Vild med vilje

Høstlæt

Det er absolut ikke fordi Århus glemmer at slå områderne i parken. Det er helt bevidst, at naturen får lov at gro vildt i flere områder af parken. Et skøn er, at der lever mellem 400 – 500 forskellige arter af insekter og dyr i parken.

Planterne og græsset bliver to gange om året fjernet med en le. Det kaldes også høslæt. 

Høslæt gør, at der bliver mere plads til de mindre blomster, som mange insekter også er afhængig af.

Høslæt er meget mere selektivt end hvis området blevet slået med en plæneklipper og det tager ca. 5 timer for 10 personer at slå området.

Vennelystparken i Århus Vild med vilje
Vennelystparken i Århus Vild med vilje
Vennelystparken i Århus Vild med vilje
Vennelystparken i Århus Vild med vilje

Praktisk info – Vennelystpark

Med bus

Bus 12 | 16 | 18  har stop lige udenfor parken

Med bil

Du kan parkere i Øgaderne, der ligger ved siden af parken. Vær dog opmærksom på, at der er gebyr ved parkering.