Vestereng skov

8200 Århus N

Vestereng Skov ligger ved Christiansbjerg og Skejby

En tur rundt i Vestereng skov byder på mere end blot træer. Her ligger bunkere fra krigens tid og store engarealer, som i mange år lagde grund til de store koncerter i Århus. Går du tur i skoven om søndagen kan du få oplevelsen af ét af de mange rollespil, som Liverollespilsforeningen Einherierne laver i skoven. Einherierne er i øvrigt ét af Danmarks ældste rollespil foreninger.

Find skoven på Google maps samt andet praktisk information nederst på siden. 

Vestereng Christiansbjerg Aarhus
Vestereng i Aarhus
Vestereng Christiansbjerg Aarhus
Vestereng Christiansbjerg Aarhus

Bunkerne

Noget som du ikke kan undgå at lægge mærke til, er de mange bunkere, der står rundt om i skoven. Vestereng var tidligere et militær område og blev brugt som øvelsesområde af Garnisonen i Århus.

Under krigen blev området indtaget af tyskerne, der byggede et stort bunkeranlæg og masser af bunkere rundt i skoven. Efter krigen blev bunkerne brugt til opbevaring af ammunition og her stod soldaterne vagt.

Vestereng Christiansbjerg Aarhus
Vestereng Christiansbjerg Aarhus
Vestereng Christiansbjerg Aarhus
Vestereng Christiansbjerg Aarhus

Det store eng område

Ved slutningen af skoven kommer du til et stort eng område. Vestereng er utrolig varieret og det giver levevilkår for et rigt fugleliv. Er du interesseret i insekter finder du mange af dem her i området og specielt de mere sjældne af dem.

Lige her ved udgangen af skoven kan du kigge over på Århus Universitetshospital i Skejby. I det store engområdet blev her tidligere afholdt store koncerter.

Dog efter at hospitalet blev udvidet blev det lidt en udfordring. Både støjproblemer og besværet for ambulancer at komme frem, når musikken spillede, gjorde at stedet blev nedlagt som koncert område.

Vestereng Christiansbjerg Aarhus
Vestereng Christiansbjerg Aarhus
Vestereng Christiansbjerg Aarhus
Vestereng Christiansbjerg Aarhus

Shelter pladsen

I det ene hjørne af skoven, der vender ud mod engen finder du et shelter område. Her kan du hygge dig med venner eller familie og tænde op i det store bål område. Husk dog selv at medbringe brænde.

Shelteren har plads til 8 overnattende personer og du kan booke overnatning på Århus kommunes hjemmeside. Det er vigtigt at huske at booke, så shelteren ikke er i brug, når du ankommer.

Vestereng Christiansbjerg Aarhus
Vestereng Christiansbjerg Aarhus
Vestereng Christiansbjerg Aarhus
Vestereng i Aarhus

Ramsløg og æbletræer

Går du tur i skoven om foråret er skovbunden nogle steder helt dækket af ramsløg. Dem må du gerne plukke og tage hjem til eget forbrug. Brug ramsløgene i madlavningen eller i salater.

Midt i skoven kommer du til en lille hyggelig lund. Her står bl.a. æbletræer og dem må du selvfølgelig gerne plukke, når de er modne.

Vestereng Christiansbjerg Aarhus
Vestereng Christiansbjerg Aarhus
Vestereng i Aarhus
Vestereng Christiansbjerg Aarhus

Disk Golf og Beach Villy

Rundt i skoven kan du se 9 store kurve opstillet med tal. Det er til disk golf. Til disk golf bruges en speciel frisbee, der skal forsøges kastes i kurven.

I udkanten af skoven, der går mod Christiansbjerg ligger beach volley banen

Klubben er Danmarks største og her er også masser af plads til at dyrke sporten på de 17 baner.

Vestereng i Aarhus
Vestereng i Aarhus
Vestereng Christiansbjerg Aarhus
Vestereng Christiansbjerg Aarhus

Praktisk info – Vestereng

Med bus

6A har stop tæt ved skoven. Her kan du stå af ved Århus Skøjtehal, der ligger 5 min. fra skoven.

Med bil

Du kan parkere på p-pladsen, der ligger ved beachvolleybanen i skoven. Adressen her er Vesterengvej 26.

Hundeskov

Vestereng er en hundeskov og her må din hund løbe frit i hele skoven, så længe at du har kontrol over den.